Hjemmelavede café-kartofler

Chokoladetærte

I aftes fik jeg helt vildt lyst til en rigtig lækker chokoladetærte, som jeg straks måtte igang med ude i køkkenet.

Kagen er ret tung, så jeg vil mene der er nok til 10 personer i denne kage.

INGREDIENSER:

BUND:

100 g magarine

1 1/2 dl sukker

1 tsk bagepulver

1 1/2 dl hvedemel

2 æg

1/2 dl kakaopulver

1 dl sødmælk

CREME:

3 dl fløde

100 g chokolade efter eget valg. Jeg brugte marabou med appelsinkrokant. Næste gang vil jeg prøve en mørkere chokolade og måske tilsætte nogle hakkede mandler.

Kokosmel til pynt

FREMGANGSMÅDE:

Start med at bringe fløden i kog og tilsæt chokoladen under omrøring.

Lad blandingen køle hele ned. Det vil formentlig tage et par timer. Jeg lagde min creme på køl efter 2 timer, så det gik lidt hurtigere.

Når du skal lave bunden starter du med at piske sukket og magarine rigtig godt sammen. Det er vigtigt, at du pisker længe, da kagen ellers vil blive meget tør.

Tilsæt æggene et ad gangen og pisk rigtig godt igen.

Tilsæt kakao, mel og bagepulver og pisk forsigtigt. Det skal helst være på laveste hastighed.

Afslutningsvis tilsættes mælken.

Hæld dejen i en smurt springform ca. 24 cm. Mindre kan også bruges, hvis kagen ønskes højere.

Personligt foretrækker jeg, at denne kage er lidt flad, da creme er meget sød og tung.

Bag kagen ca. 25 minutter ved 200 grader.

Lad kagen blive helt kold og pisk derefter den kolde creme. Vær omhyggelig når du pisker cremen, så den ikke skiller.

Smør cremen på den kolde kage og drys med kokos.

Server kagen til fredagshyggen.

img_0064

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavede café-kartofler