Focciaciabrød med oliven og havsalt

Grahamsboller

I morges blev der bagt disse lækre grahamsmelsboller. Bollerne har en dejlig nøddeagtig eftersmag, med en sprød top.

Prøv bollerne til din næste brunch, eller blot hvis du skal forkæle familien.

INGREDIENSER – 16 stks:

50 g gær

1 dl vand

2 dl mælk

1/2 dl yoghurt naturel

1 tsk salt

1 æg

50 g margarine, helst flydende

1 tsk honning

1 dl solsikkekerner

1/2 dl sesamfrø

1 dl havregryn

3 dl hvedemel

3 dl grahamsmel

FREMGANGSMÅDE:

Lun mælk og vand til lillefingertemperatur og opløs gæren heri.

Hæld blandingen i en stor skål, eller i røremaskine.

Pisk ægget i, sammen med yoghurt, salt og honning.

Kom herefter margarine i. I lige præcis disse boller, bliver resultatet bedst med flydende margarine, men hvis du ikke har det, kan du smelte margarinen og afkøle den lidt, inden den tilsættes.

Rør i blandingen og tilsæt havregryn, solsikkefrø og sesamfrø.

Kom melet i, lidt af gangen. Pas på, at dejen ikke bliver for hård. Dejen skal æltes rigtig godt, omkring 5 minutter på røremaskine.

Lad dejen hæve ca. 45 minutter tildækket et lunt sted.

Når dejen har hævet, skal du dele den i to og skære 8 stykker ud af hver dejklump. Tril hvert stykke til runde boller og lad dem efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir ca. 30 minutter.

Hvis du ønsker bløde kanter, kan du lægge bollerne tæt op af hinanden, så de bliver sammenbagte.

Pensl bollerne med yoghurt naturel og drys med havregryn for et pæne look.

Bag bollerne ca. 20 minutter ved 200 grader.

img_0179

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Focciaciabrød med oliven og havsalt