Kalkungryde med couscous

Græskarboller

Jeg havde en masse græskarkerner liggende, så de måtte straks bruges til disse lækre græskarboller med gulerødder.

Bollerne kan sagtens fryses, så du har til en anden gang også.

INGREDIENSER – 16 stks:

5 dl lunken vand

50 g gær

1 æg

50 g margarine

2 spsk sukker

1 tsk groft salt

3 revne gulerødder

2 dl havregryn

1 dl græskarkerner

3 dl grahamsmel

4 dl hvedemel – måske lidt mere

FREMGANGSMÅDE:

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt salt og sukker. Rør godt indtil både salt og sukker er opløst.

Kom gærblandingen i en røremaskine og tilsæt de resterende ingredienser. Melet skal i lidt af gangen, så dejen ikke bliver for hård.

Lad dejen hæve tildækket ca. 30 minutter, hvorefter du former den til 16 store boller.

Placer bollerne, med lidt mellemrum, på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad bollerne efterhæve ca. 30 minutter og forvarm herefter ovnen til 200 grader.

Pensl bollerne med lidt mælk og drys med flere kerner, hvis du ønsker det.

Bag bollerne ca. 20 minutter, indtil de har en gylden overflade.

 

img_0239

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kalkungryde med couscous