Chokoladepinde til varm chokolade

Mini focaccia

Nu er en god og lang ferie ved at være slut. Ferien har stået på hygge med en familietur til Hamborg.

Imorgen skal der smøres madpakker igen, til mine søskende, så i dag blev der bagt disse små focacciabrød med oliven.

INGREDIENSER – 6 stks:

DEJ:

25 g gær

3 dl lunken vand

2 spsk olivenolie

2 spsk groft salt

1 spsk sukker

400 g italiensk hvedemel

TOPPING:

Sorte oliven

1/2 dl olivenolie

2 spsk groft salt

1 spsk chiliflager

1 tsk sort peber

FREMGANGSMÅDE:

Opløs gæren i det lunkne vand og kom det i en røremaskine.

Tilsæt de resterende ingredienser og ælt dejen godt sammen i omkring 10 minutter.

Lad dejen hæve tildækket og lunt i ca. 1 time, hvorefter den deles i 6 lige store stykker.

Form dejen til 6 boller og rul dem lidt flade med en kagerulle.

Prik flere steder i hver bolle, så der bliver plads til oliven. Fordel olivenolie henover hver bolle og drys med de tre krydderier.

Opvarm ovnen til 225 grader og bag focacciabollerne i ca. 15-18 minutter, indtil de har en gylden overflade.

 

ca4f423c-6825-42aa-8f33-ec59c13c7aaf

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokoladepinde til varm chokolade