OREO-milkshake

I går aftes fik vi disse skønne hjemmelavede OREO-milkshakes, til den sædvanlige lørdagshygge. Milkshakene tager ingen ting at lave og så er de super lækre, når de servere iskolde. INGREDIENSER – 4 glas: 1 rulle oreokiks 1 liter mælk 2 dl kakaomælk 4 kugle vaniljeis 2 spsk sukker Marabou chokolade til drys FREMGANGSMÅDE: Kom alle ingredienser i en smoothie blender og kør indtil du har en ensartet masse. Server i høje gennemsigtige glas og drys med lidt marabou chokolade.

Chokoladepinde til varm chokolade

Lørdag aften i efterårsferien byder på masser af hygge, heriblandt dampende varm chokolade. Min lillesøster og jeg lavede derfor disse lækre chokoladepinde, som efterfølgende blev rørt ud i varm mælk. Det smagte næsten bedre end dem man kan få på Baresso. Næste gang vil vi afprøve dem med hvid chokolade og en mørk chokolade med højere procent. Du kan med fordel bruge chokoladepindene som værtindegaver, hvis de pakkes ind i cellofan. Du kan desuden lave pindene flere dage før de skal bruges, så længe de opbevares i en lufttætbeholder – og ikke på køl, da chokoladen vil blive hvid. INGREDIENSER – 8 pinde: 125 g lys chokolade – jeg har brugt marabou mælkechokolade 125 g mørk chokolade – jeg har brugt…

Ingefær-te

Selvom solen er fremme disse dage, er vi desværre blevet ramt af en ordentlig omgang forkølelse. Jeg lavede derfor denne ingefær-te imorges. Teen er lavet på frisk økologisk ingefær, så den har en meget stærk smag. INGREDIENSER – 2 kopper: 1/2 liter vand 75 g skrællet ingefær skåret i mindre tern 1 spsk god honning 1 kamilletebrev FREMGANGSMÅDE: Kom alle ingredienserne i en gryde og kog ca. 10 minutter. Lad teen hvile ca. 5 minutter, inden du servere den. Kom evt. mere honning ved, hvis du ønsker en sødere smag.

Mango-lassi

Mango-lassi er en indisk yoghurt drik med mango og kardemomme. Prøv drikken istedet for en smoothie, på en varm sommerdag. Du vil ikke fortryde det. INGREDIENSER – 2 høje glas: 2 modne mangoer – jeg har brugt dem der kaldes pakistanske mangoer. De kan købes i sommermånederne hos de fleste etniske grønthandlere. Almindelige mangoer kan også gå, hvis du ikke kan finde de andre. 3 spsk sukker 1 1/2 dl mælk 1 dl cremefraiche 6 isterningerne 1 spsk kardemommepulver FREMGANGSMÅDE: Skær mangoer og skær dem i små tern. Kom alle ingredienserne i en smoothieblender og blend indtil drikken får en tyk ensartet konsistens. Server i høje glas med sugerør til.

Chai

Intet slår en kop dejlig varm chai. Du får her opskriften på en ægte indisk chai-te. Teen server 6 store kopper. INGREDIENSER: 3 dl vand 3 dl PG-tebreve – kan købes hos mange etniske grønthandlere 3 spsk sukker – tilføj mere, hvis du ønsker den meget sød 1 liter sødmælk 2 hele kardemomme uden skal FREMGANGSMÅDE: Bring vand og tebreve i kog. Når tebrevene har trukket farve ud, kommes mælk, sukker og kardemomme i. Teen skal koges på middelvarme. Rør jævnligt i gryden, så teen ikke brænder på. Teen er klar, når den næsten bobler op til kanten.

Hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft passer rigtig godt til en kold sommerdag og er desuden let at lave selv. Her får I opskriften på min hjemmelavede hyldeblomstsaft med ingefær: INGREDIENSER – til 1 flaske: 1,5 liter vand 200 g sukker Skalen af en økologisk citron Saften fra en citron 3 cm ingefær skrællet En masse hyldeblomst FREMGANGSMÅDE: Put hyldeblomsterne i fryseren ca. 15 minutter og pluk herefter blomsten af og stil til side. Kog vandet op og tilsæt sukker. Rør indtil sukkeret er opløst. Tilsæt citronskal og ingefær. Lad vandet koge i ca. 15 minutter og tilsæt herefter blomsterne. Skru ned for varmen på gryden og lad blandingen koge i ca. 20 minutter. Lad saften køle ned og hæld saften på en skoldet ren…

Abrikos-smoothie

Jeg er vild med smoothie i alle mulige varianter. Havde en bakke abrikos stående, som næsten var for bløde til at spise, så det blev til abrikos-smoothies i dag. INGREDIENSER – 2 store glas: 5 friske abrikoser uden sten og skåret i mindre stykker 3 dl ymer, A38 eller yoghurt naturel 2 dl kold vand 1 tsk honning 2 tsk vaniljesukker 2 cm revet skrællet ingefær FREMGANGSMÅDE: Blend alle ingredienserne i en smoothieblender, indtil der ikke er flere abrikosstykker tilbage. Server denne forfriskning på en varm sommerdag i to høje glas med sugerør til.

Iskaffe

Forleden dag havde jeg besøg af min snart 12-årige lillesøster, som elsker kaffe. Vi eksperimenterede lidt for at få lavet en dejlig iskaffe, så her får I opskriften til 2 personer: INGREDIENSER: 2 spsk instantkaffe 4 spsk kogende vand 2 spsk sukker 3 dl sødmælk Isterninger lavet på kaffe FREMGANGSMÅDE: Opløs kaffen i vandet og tilsæt sukker. Lad det stå indtil kaffen er blevet kold. Hvis det skal gå hurtigt, stil da kaffen i køleskabet. Rør mælk og isterninger i. Server i høje glas med sugerør. Så behøver du ikke længere gå på café 😉

Friskpresset gulerodsjuice

Jeg har for nylig fået en ny juicemaskine fra Braun, som selvfølgelig skulle afprøves. Det blev til en gulerodsjuice med ingefær. Jeg må sige, at det smager meget bedre end det juice man køber i butikkerne. INGREDIENSER til 2 store glas: 1 kg gulerødder 5 cm skrællet ingefær FREMGANGSMÅDE: Kør gulerødder og ingefær igennem juicemaskinen. Server i høje glas og få et vitaminboost.

Blåbær smoothie

Blåbær smoothie smager skønt – og så er det jo super sundt. Her får I opskriften på min skønne farverige drik til 2 personer: INGREDIENSER: 250 g friske blåbær (frosne kan også bruges) 2 dl yoghurt naturel 2 spsk honning Isterninger Mælk efter behov FREMGANGSMÅDE: Kom alle ingredienserne i en smoothieblender og blend til det får den ønskede konsistens. Server i høje glas og drys med lidt hakkede mandler. Velbekomme ☺