Chokolademuffins

Drømmemuffins

Jeg har længe gået og tænkt på, at afprøve drømmekage i muffins udgave, så de blev bagt forleden dag.

Jeg har ændret lidt på den “originale” opskrift til fyldet, men det gør ikke kagerne dårligere. Muffinsene er nemlig meget bløde og saftige indeni.

INGREDIENSER – 15 stks:

DEJ:

2 æg

2 dl sukker

3 dl mel

1 tsk bagepulver

1 tsk vaniljesukker

25 g margarine

1 dl mælk

FYLD:

200 g brun farin

2 spsk mælk

30 g margarine

50 g fintmalede havregryn

75 g kokosmel

1 dl lys sirup

FREMGANGSMÅDE:

Start med at smelte margarinen sammen med mælken til dejen. Stil blandingen til afkøling.

Pisk æg, sukker og vaniljesukker rigtig godt sammen. Det skal blive hvidt og meget let, når du pisker i det.

Tilsæt margarineblandinhen og pisk i ca. 2 minutter.

Tilsæt mel og bagepulver forsigtigt. Det er vigtigt, at du ikke rører på alt for høj hastighed, da det vil gøre kagerne kompakte.

Fordel dejen i 15 muffinsforme og bag kagerne ca. 15-20 minutter ved 200 grader. Kagerne skal være brune, men ikke mørke på toppen.

Stik evt. en tandstik i hver kage. Hvis der hænger dej ved, skal kagerne have en smule mere i ovnen.

Imens kagerne bager i ovnen, skal du lave fyldet.

Kom alle ingredienserne til fyldet i en tykbundet gryde og rør godt. Lad blandingen koge op. Det er vigtigt, at du rører jævnligt i denne proces, da fyldet ellers vil brænde på.

Tag kagerne ud af ovnen og fordel ca. 1 1/2 spsk fyld på hver kage.

Sluk ovnen og lad kagerne få ovnens eftervarme i ca. 5-7 minutter, inden kagerne er helt færdige.

img_0160

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokolademuffins