Couscous-salat

Sarah Bernard kager

November måned står ofte på en masse hygge herhjemme, især med lækre kager og desserter.

I dag lavede jeg disse lækre sarah bernard kager, som er lidt af en bombe. Kagerne kan holde maks 3 dage på køl.

INGREDIENSER – 20 stks:

20 små makroner

1 1/2 dl fløde

60 g mørk chokolade

60 g mørk chokolade til overtræk

Kokos til drys

FREMGANGSMÅDE:

Varm fløde op i en gryde og sluk herefter for varmen.

Kom 60 g chokolade heri. Rør indtil chokoladen er smeltet, og stil blandingen til afkøling i 1 time. Herefter vil det være en god idé, at komme blandingen i køleskabet, så den bliver helt kold. Pas på, der ikke kommer vand (fra køleskabet) i blandingen, da du så vil stå med en grynet masse.

Lad blandingen stå på køl i ca. 2 timer og pisk herefter flødeblandingen til en cremet chokolademasse. Pas på du ikke pisker for meget, da blandingen kan blive grynet.

Smør 1 tsk chokoladeblanding på hver makron, så der dannes en top.

Stil kagerne tilbage på køl i ca. 1 time.

Smelt de resterende 60 g chokolade og overtræk dine sarah bernard kager. Drys med kokos hvis du ønsker det.

 

35a53546-7c05-4244-a9ff-b10c339d668f

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Couscous-salat