Tomatsuppe

Cookies med marcipan og chokolade

Weekend betyder som regel hygge og masser af hjemmebag herhjemme.

I dag blev der lavet disse lækre cookies med marcipan og mørk chokolade. Cookierne er sprøde udenpå, men bløde indeni.

Personligt kan jeg bedst lide cookies, som er bløde indeni. Prøv denne opskrift, hvis du kan lide det samme som mig.

INGREDIENSER – 18 små cookies

100 g margarine

125 g sukker

175 g hvedemel

1/2 tsk bagepulver

2 spsk lys sirup

1 æg

30 g peanutsmel (saltede peanuts, som du knuser i en foodprocessor eller i en pose)

100 g mørk hakket chokolade

50 g revet marcipan

FREMGANGSMÅDE:

Pisk æg, sirup, sukker og smør sammen i en skål. Du skal piske, indtil sukkeret ikke knaser mere.

Kom herefter mel og bagepulver i dejen. Pisk lidt igen og tilsæt herefter peanutsmel, chokolade og marcipan.

Pisk indtil du får en ensartet dej. Det kan være nemmere, at gøre det med en dejskraber.

Form 18 bolde og fordel dem med 9 på hver bageplade. Inden du kommer cookies i ovnen, skal du trykke dem en lille smule flade.

Cookies skal bages ved 175 grader i ca. 15 minutter, eller indtil de får en gylden overflade.

Lad cookies køle af, inden du sætter tænderne i dem.

img_0156

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tomatsuppe