Energibar med dadler

Marmormuffins

Søndag eftermiddag om efteråret kan ofte være lidt kedelig, men blev lidt hyggeligere, efter jeg tog disse lækre marmormuffins ud af ovnen.

Vi besøgte mine forældre idag, så disse muffins blev glædelig taget imod af mine små søskende.

Marmormuffinsene er inspireret af min marmorkage, som du også kan finde her på bloggen.

INGREDIENSER – 12 muffins:

100 g blødt margarine

120 g sukker

2 æg

125 g hvedemel

1 tsk bagepulver

1/2 dl mælk

2 spsk kakaopulver

FREMGANGSMÅDE:

Pisk margarine og sukker rigtig godt sammen. Du skal piske, indtil sukkeret ikke knaser mere.

Tilsæt æggene et af gangen og rør rigtig godt sammen.

Kom hvedemel og bagepulver i dejen, sammen med mælken. Pisk grundigt sammen.

Tag 1/3 dl af dejen ud i en anden skål, hvor du kommer kakaopulveret i. Pisk indtil dejen bliver helt brun. Hvis den virker lidt for tør, kan du med fordel komme lidt ekstra mælk i den brune dej.

Nu skal du lave marmormuffinsene, så de får et flot mønster.

Kom 1 tsk af den lyse dej i bunden af 12 muffinsforme og kom herefter 1 tsk af den brune dej over og igen den lyse dej.

Tag bagende af en tsk og bland de to deje godt sammen, så de får et flot marmor-look.

Bag kagerne i en forvarmet ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Afkøl kagerne, inden de skal spises.

 

img_0224

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Energibar med dadler