Nougathorn med marcipan

Chokoladebrud med hasselnødder

Ferietid betyder altid morgenhygge hjemme hos os. I dag blev der bagte disse lækre chokoladebrud med hasselnødder. Chokoladebrudene minder til dels om en almindelig chokoladebolle, men dog er fremgangsmåden noget anderledes. Opskriften er inspireret af Amo, men jeg har ændret lidt i den.

INGREDIENSER – 10 stks:

25 g gær

2 1/2 dl lunken vand

1 dl ymer

1/2 dl olie

2 dl havregryn

40 g sukker

1 tsk salt

5 dl hvedemel

1 æg

100 g mørke chokoladeknapper

1 dl hasselnødder hakket i mindre stykker, men ikke alt for små

FREMGANGSMÅDE:

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt herefter de resterende ingredienser – pånær æg, chokolade og nødder.

Ælt dejen rigtig godt. Det bliver bedst på røremaskine og skal æltes mindst 5 minutter.

Lad dejen hæve tildækket i 1 time.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, eller skærebræt, hvorefter du laver en fordybning i dejen og kommer æg, nødder og chokolade heri. Fold dejen ind over hinanden.

Nu skal du hakke dejen sammen. Dette gøres med en brødkniv, således at æg, chokolade og nødder fordeles godt i dejen. Det kan være en smule udfordrende og det giver nok en masse ekstra rengøring, men det er det hele værd.

Form 10 chokoladebrud og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir, så de kan efterhæve.

Lad bruddene efterhæve i 1 time, hvorefter de pensles med lidt ymer.

Bag chokoladebrudene ved 200 grader i ca. 20 minutter, indtil de hat en gylden farve.

Chokoladebrudene kan holde sig i 2 dage, hvis du opbevarer dem i en plastikpose. Alternativt kan de fryses og holde ca. 1 måned.

 

img_0268

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nougathorn med marcipan